Antidopingregler i Allerød Karate Dojo

  1. Doping bryder med idrættens ånd om fairplay og ærlighed. Doping er snyd og er mangel på respekt for både sig selv, sporten, ens kammerater og AKD. AKD tager derfor afstand for enhver brug af doping.

  2. Som medlem af Dansk Karate Forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) er AKD omfattet af de nationale antidopingregler opstillet af DIF og Anti Doping Danmark (ADD), der følger det internationale regelsæt (World Anti-Doping Code).

  3. Alle medlemmer af AKD er forpligtet til at deltage i de dopingkontroller, som de bliver udtaget til uanset tid og sted, og uanset hvilken antidopingmyndighed, der står for indkaldelsen.

  4. Det er til enhver tid den enkelte udøvers ansvar at have kendskab til at overholde antidopingreglerne. Det er derfor altid udøverens eget ansvar at sikre, at intet forbudt stof bliver indtaget.

  5. AKD anbefaler derfor, at man til enhver tid ikke indtager fødevarer, drikkevarer eller kosttilskud, hvis man er det mindste i tvivl om, hvad de indeholder.  Det er som udgangspunkt ikke en undskyldning, at du ikke kender antidopingreglerne, at du f.eks. har fået et produkt uden at vide, hvad det indeholder, eller at et forbudt stof ikke er angivet på varedeklarationen mv.

  6. Hvis man af sundhedsmæssige årsager (fx astma) er nødt til at benytte et lægemiddel som er på dopinglisten, skal man følge reglerne for medicinsk dispensation (Therapeutic Use Exemption, TUE).  Du kan læse om hvilke regler der gælder på Anti Doping Danmarks hjemmeside.

  7. Bliver en udøver udelukket for at have overtrådt antidopingreglerne, vil AKD til enhver tid følge de gældende regler fra DIF i forhold til annullering af resultater, udelukkelse fra træning og konkurrence.

  8. Bryder en udøver antidopingreglerne, kan udøveren ikke fortsætte sit medlemskab i AKD.

  9. Som medlem af AKD forpligter man sig til at efterleve ovenstående regler. Ønsker man ikke dette, kan man ikke være medlem af AKD.

Læs også klubbens antidopingpolitik.