De næste par dage - fredag den 2., lørdag den 3. og søndag den 4. oktober, bliver tre meget spændende karate-dage. Der bliver for første gang afholdt Copenhagen Open, hvor vi i Allerød har 9 kæmpere med:
Kumite: Jonas, Louise, Christoffer, Christian og Julie
Kata: Martina, Kenny, Tonny og Kicki
Til Copenhagen Open deltager nogle af verdens bedste kæmpere i både kumite og kata og 3 verdensmestre deltager med sikkerhed. Allerede om fredagen er der promotion kampe mellem Danmarks All Star Team og det tyrkiske Team som er blandt de 4 bedste karate nationer pt. Arrangementet finder sted på Rådhuspladsen kl. 15.30 til 16.30. Senere på aftenen optræder DAD og Aqua på samme scene.
Lørdag og søndag er der Copenhagen Open og her har Allerød Karate Dojo lovet at hjælpe til med officials. Flere har meldt sig, men der kan stadig bruges flere. Som official skal du sidde ved dommerbordet og tage tid, tjekke lister og hjælpe til, hvor der er behov for det. Hvis du har lyst til at hjælpe til tæt på arealet, hvor kampene afvikles skal du kontakte Michael Rothman, som kan give mere besked herom michael@akd.dk.
Programmet for de næste tre dage er:
Fredag 2. oktober
14.00 - 20:00 Registering og indvejning (alle kategorier) på HQ Hotel
15:30 - 16:30 Promotionkampe mellem: Danmarks All Star Team og det tyrkiske team. (Rådhuspladsen)
20:00 - 21:00 Coach møde på HQ Hotel.
Lørdag 3. oktober
09:00 Turneringsstart
16:00 – 20:00 Indvejning for alle kategorier til søndagens kampe (foregår i Valby Hallen)
Søndag 4. oktober
08:00 Referee møde i Valbyhallen. Mødetid for officials
09:00 Turneringsstart
16:00 Finaler - Senior individuel Kumite
Du kan også læse mere på www.copenhagenopen.org
Jeg håber, at mange vil komme forbi Copenhagen Open (og måske give en hånd med) for at se noget af det bedste karate og støtte vores kæmpere :-)
Mvh
Jacques