Velkommen i Allerød Karate Dojo

Allerød Karate Dojo

Allerød Karate Dojo er en karateklub med respekt for både bredden og eliten. Der er blevet trænet karate i Allerød Karate Dojo (AKD) siden 1977, så mange i Allerød og fra hele Nordsjælland har igennem årene stiftet bekendtskab med den japanske kampsport gennem klubben, der er en integreret del af lokalmiljøet.

Se filmen om AKD her.

Træning i AKD
I AKD er karate for alle. Der skal være plads til alle slags udøvere, og i klubben er der noget at komme efter, både for motionisten og elitekæmperen. AKD har nogle af landets bedste unge kæmpere, der tager medaljer både nationalt og internationalt.

Men AKD er ikke kun karatetræning. Vi bestræber os på at have et levende miljø omkring klubben med masser af sociale arrangementer og aktiviteter.

I AKD træner vi moderne sportskarate med respekt for karatens traditioner og historie.
 

___________________________________________________________________________

Dojoen er lukket disse dage i 2026

Der er ikke normale holdtræninger på disse datoer (begge dage).

2026:

  • Vinterferie, /2-15/2 (begge dage inkl.)
  • Påskeugen, 30/3-6/4 (begge dage inkl.)
  • Kr. Himmelfartsdag, torsdag 14/5
  • Pinse, 24-25/5 
  • Sommerferie fra 25/6
  • Sæsonstart 10/8
  • Efterårsferie, 12-18/10 (begge dage inkl.)
  • Juleferie, 21/12-3/1 '27 (begge dage inkl.)
     

I ferie- og lukkeprioderne kan der være fællestræninger. Hold øje med klubbens Facebook-side.

Senes

Kom af med påske-kalorierne mandag, 2. påskedag 16.00 - åben træning for alle over 10 år.
Yngre AKD'ere deltager med far eller mor.
Fokus på kumite kombinationer og kata-teknikker.
Oss
Bo Mikael

Åben træning for 3. kyu op op på fredag 3/4 kl 14:00-15:30:

Fokus:
Forsmag på SKIF sommerlejrens tema: Zanshin.
Hvordan det kan gøres i både Kihon, Kata, Kumite, stævner og graduering.

Oss Kim

VELKOMMEN TIL AKD CITY!

Oss

Givet den bragende byudvikling der foregår i Allerød i disse tider, har bestyrelsen set sig nødsaget til at involvere sig aktivt i de seneste måneder for at sikre klubbens vilkår og fremtid.

Lang historie kort: Efter en gang proaktivt selvforsvar stod AKD stærkest i forhandlingerne og er nu fungerende ‘Samurai’ i området fra rundkørslen, omkring biblioteket, og op til dojoen (skoven inklusiv). Hele dette område refereres nu officielt: ‘AKD CITY’.

Det betyder, at AKD overtager det fulde ansvar for ro og orden i området, såvel som håndhævelse af det opdaterede regelsæt.

Vores patruljer bestående af klubbens instruktører (og særligt udvalgte sortbælter) glæder sig til konflikthåndtering med 2 minutters jiyu kumite (kihon ippon kumite for børn), udstedelse af armbøjninger, og spontane jodan mawashi-geri til at holde reflekserne skarpe.

Husk at stille skoene ved rundkørslen foran porten.

Oss

Klubbens hæderspris "Du var go' i dag"-prisen blev i år tildelt Tonny Pedersen Sensei.

"Du var go’ i dag"-prisen bliver uddelt i Jacques Senseis ånd til et medlem i AKD, som giver sig en smule ekstra og som bidrager til, at vi har Danmarks bedste klub med plads til alle.

Alle medlemmer har indstillet medlemmer med meget flotte indstillinger. I alt har der været 20 indstillinger, som dækker over alle vores hold, alle grader, alle køn og alle aldre.
Et tydeligt vidne om hvor mangfoldig vores klub er.

Tonny er en væsentlig del af AKD, og har med entusiasme og engagement undervist børn og voksne, nye som erfarne.
Niveauet er altid højt, og der stilles store til elever dog med masser af smil på læben. Eleverne er ofte meget udmattede, men med et stort smil på læben efter timerne.

For Tonny er der ikke forskel på nye elever og dem med brune og sorte bælter - alle den samme opmærksomhed og alle bliver hele tiden bedre.

Han er heller ikke bleg for at hoppe den grå dragt, når der skal dømmes eller i andre i Tora Chan-kostumet, når der er brug for at hjælpe de allermindste til at få de fedeste oplevelser.

Nå ja, så gør han et kæmpe-arbejde for de mange AKD'ere, der drømmer om at graduere til dan-grader.

Stort til lykke til Tonny med hædersprisen.

Tak for et fantastisk AKD Cup. Det var en fornøjelse at opleve så mange glade AKD'ere både på og omkring tatamierne.
Kæmpe tak til John Damm til de mange flotte billeder. 😀😘
I kan se alle de nye klubmestre her: https://www.akd.dk/staevner/akd-cup-26