VELKOMMEN TIL AKD CITY!

Oss

Givet den bragende byudvikling der foregår i Allerød i disse tider, har bestyrelsen set sig nødsaget til at involvere sig aktivt i de seneste måneder for at sikre klubbens vilkår og fremtid.

Lang historie kort: Efter en gang proaktivt selvforsvar stod AKD stærkest i forhandlingerne og er nu fungerende ‘Samurai’ i området fra rundkørslen, omkring biblioteket, og op til dojoen (skoven inklusiv). Hele dette område refereres nu officielt: ‘AKD CITY’.

Det betyder, at AKD overtager det fulde ansvar for ro og orden i området, såvel som håndhævelse af det opdaterede regelsæt.

Vores patruljer bestående af klubbens instruktører (og særligt udvalgte sortbælter) glæder sig til konflikthåndtering med 2 minutters jiyu kumite (kihon ippon kumite for børn), udstedelse af armbøjninger, og spontane jodan mawashi-geri til at holde reflekserne skarpe.

Husk at stille skoene ved rundkørslen foran porten.

Oss