🥋 SKIF Summer Camp 2026 er skudt i gang!

47 glade karateka fra Allerød Karate Dojo er nu ankommet til Glamsdalens Idrætsefterskole, hvor vi sammen med vores gode venner fra de øvrige SKIF-karateklubber i Danmark og Grønland skal tilbringe fem fantastiske dage👊🏻.

Årets tema er Zanshin – et japansk begreb, der kan oversættes til vedvarende opmærksomhed eller et vågent sind. Det handler om at være fuldt til stede, bevare fokus og være klar – både i karate og i livet🙏🏻.

Programmet byder på masser af karatetræning, nye udfordringer, hyggeligt samvær og venskaber på tværs af klubberne. Der bliver også tid til sjove aktiviteter som svømmehal, japansk kalligrafi og meget mere🖋️🤿.

Vi glæder os til fem dage fyldt med sved på panden, smil på læben og masser af gode oplevelser – både på og uden for træningsgulvet.

God Summer Camp til alle! 👊🥋🇩🇰🇬🇱

#AllerødKarateDojo #SKIF #SummerCamp #Zanshin