AKD Postkort fra Vietnam🇻🇳
2 dages træning i Hanoi, Vietnam

Efter næsten en måneds rejsen rundt i Asien, var det rart komme tilbage til faste rammer i form af en dojo. Imødekommenhed og godt humør var der massere af, karate ånden krydser tydeligvis kulture🥋.
Jeg fik æren af at træne med den tidligere wkf verdensmester Nguyen Hoang Ngan (vandt i Tokyo 2008).

Dag 1:
Første træning var i Hoangs egen dojo, hvor jeg fik lov at deltage i deres elite træning. Jeg kom på dybt vand i en ny stilart, men hey det alt sammen karate🤷🏼‍♂️, nye kihon øvelser gode og spændende. Den sidste 1 time ud af 2, fik jeg lov at arbejde alene sammen med Hoang. Hun kom med en masse interessant imput, til hendes gamle favorit kata unsu. Fik også lov til at overvære hvordan de kørte deres børnehold.

Dag: 2
I dag var det tidligt op og ud til en gammel lidt faldefærdig skole. Den stod på 6 timers træning, med en masse kata, da mange af atleterne skal deltage til de nationale mesterskaber næste weekend. Træningen startede med at skulle kaste rundt med metal, effektiv plyometrisk styrketræning. Herefter kata og måtte igen prøve at følge så godt med som muligt med en ny version af Heian Godan. Træningen bød også på en ny måde at lave Sanbon kumite på, jeg var fan🙋🏼. De sidste 30 minutter fik jeg lov at nyde synet af super god karate, da både deres u21 og junior medalje håb til WKF U21 VM i Italien, deltog i træningen, WOW😮(har selfølgelig glemt at optage det🤦🏼).

6 timers træning er hverdag for de unge mennesker, der har 2 sessioner med skole lagt ind imellem. Hvis man skal sige noget kort om den Vietnamesiske karate, så er den præget af super atletiske unge mennesker, der forstår deres bunkai👊🏼. Et ord der gik igen var. Relax… Relax! RELAX!!!

Oss
Jonas